Eksperter advarer før solformørkelse: Almindelige solbriller beskytter ikke øjnene

Onsdag den 12. august vil en markant delvis solformørkelse kunne ses fra Danmark, når månen bevæger sig ind foran solen. Louis Nielsen advarer dog om, at det kan være farligt at kigge direkte på solen uden korrekt beskyttelse.
Under en solformørkelse virker solen mindre skarp, hvilket kan få folk til at kigge direkte mod den. Det kan dog medføre skader på nethinden og i værste fald permanent synstab.
"Ved en solformørkelse skinner solen mindre skarpt, og det kan være fristende at kigge direkte på solen, men det kan i værste fald give permanente øjenskader. Almindelige solbriller beskytter heller ikke. Kun certificerede formørkelsesbriller er egnede til at kigge direkte på solen under solformørkelsen," siger optisk ekspert hos Louis Nielsen, Pernille Lindhardt Steiness.
Almindelige solbriller med UV-filter er lavet til daglig beskyttelse mod sollys, men de lukker stadig for meget lys igennem til sikker observation af en solformørkelse. Ifølge Louis Nielsen skal særlige formørkelsesbriller leve op til standarden ISO 12312-2.
Børn er særligt udsatte, fordi de kan være nysgerrige og kigge mod solen uden at forstå risikoen. Derfor anbefales det, at forældre og lærere forbereder børnene inden begivenheden.
Faktaboks
- Dato for solformørkelse: Onsdag 12. august 2026
- Type: Delvis solformørkelse
- Dækning: Månen dækker op mod 88 procent af solen set fra Danmark
- Risiko: Direkte kig på solen kan give skader på nethinden og varigt synstab
- Godkendt beskyttelse: Solformørkelsesbriller mærket ISO 12312-2
- Ikke tilstrækkeligt: Almindelige solbriller, også selv om de har CE- eller UV400-mærkning
- Beskyttelse i formørkelsesbriller: Filtrerer mere end 99,999 procent af sollyset
- Særligt udsatte: Børn, der kan kigge direkte på solen af nysgerrighed
- Sikkerhedsråd:
- Kontrollér briller for ridser og huller før brug
- Brug brillerne under hele solformørkelsen
- Kig ikke på solen gennem kamera, kikkert eller teleskop uden særligt solfilter
- Brug kun certificerede formørkelsesbriller til direkte observation af solen.






Accepter kun nødvendige cookies